Explorer Belt Expedition 2017

Har du lyst til at møde nye spejdere? Har du lyst til at udforske et andet lands kultur? Så kom med til Letland, hvor Dansk Spejderkorps Sydslesvig afholder deres helt egen Explorer Belt Expedition.
For mange år siden afholdt DSS deres sidste expedition til Ungarn. Dengang, ligesom nu, stod programmet på en lille gåtur på ca. 150-200 km, masser af kulturmøder og ikke mindst sjove og spændende aktiviteter. Også denne gang er konceptet simpelt: Vi tager til Letland og i en hel uge vil vi møde mange nye spejdere og lære dem og deres kultur at kende.

Kom og vær med til Explorer Belt Expedition 2017!